Sådan bidrager du til et bedre arbejdsmiljø

De fleste af os bruger mange af de vågne timer på arbejdspladsen i selskab med kollegerne, og derfor er det ikke helt ligegyldigt, om du føler dig godt tilpas på jobbet, eller om det bare er en sur pligt, der skal overstås.

Selve jobbeskrivelsen er det ikke altid så let at ændre på, men stemningen og det kollegiale sammenhold kan alle være med til at forbedre, og derved gøre arbejdsdagen langt sjovere.

Vær proaktiv og bidrag selv

Nogle jobs er mere interessante end andre, og det er sjældent let at påvirke selve jobindholdet. Dit forhold til kollegerne er imidlertid noget, som du kan og selv skal tage hånd om, og det kan formes og udvikles på mange måder.

35-konventum-nyati-safari-til-christiandx-dk

Hvis du har det godt og sjovt sammen med kollegerne, kan et kedeligt job sagtens være værd at stå op til.

Du kan selv gøre meget for at skubbe i den rigtige retning. Det handler i høj grad om de små ting som for eksempel at holde svingdøren for en kollega, give et lift og tage rundstykker med en gang imellem. En enkelt ting gør ikke den store forskel, men ”mange bække små” kan flytte temmelig meget over tid.

Den slags positivitet har det i øvrigt med at smitte, og så er den opadgående spiral i gang.

De menneskelige relationer mellem kolleger skal passes og plejes som alle andre relationer, så selv om du og dine kolleger har det godt sammen, er det ikke nogen garanti for, at det varer evigt, hvis alle blot lader stå til.

Arbejd hver dag på at bibeholde og måske endda forbedre den gode stemning. Vær gavmild med små tjenester, komplimenter, ros i passende doser og hyggelige drillerier til dem, der sætter pris på den slags.

Få rusket op i hverdagens trummerum

Som tidligere nævnt kommer man rigtig langt ved at være opmærksom på de små ting i dagligdagen, men det er også rigtig godt for sammenholdet, hvis der sker lidt nyt og spændende fra tid til anden. Hvis man planlægger det uden for arbejdstiden, er mulighederne for kreativ udfoldelse lidt flere.

Det kan være næsten alt fra firmafester til udflugter. Måske har I allerede en komite eller et udvalg, som tager sig af sådanne arrangementer, og så kan du måske nøjes med at give dem et tip, hvis du har en god ide. Er der på den anden side ikke nogen, der specifikt tager sig af den slags, kunne det måske være dig, der skulle steppe op og tage initiativ.

Hvis din virksomhed har til huse i Jylland, kan du også prøve at se her. Lige midt på landkortet ligger byen Tørring, og her er der alle muligheder for at få en sjov og anderledes oplevelse med kollegerne.

Byen er nemlig hjemsted for virksomheden CoastZone, der i 2016 blev kåret som årets bedste teambuildingleverandør.

Her er der 89.000 kvadratmeter at boltre sig på, og aktivitetsmulighederne er næsten uudtømmelige.

CoastZone har specialiseret sig i at kunne ryste en medarbejderflok godt og grundigt sammen, og det er som regel meget givende for både deltagere og arbejdspladsen som helhed.

Det betyder i praksis, at du kan være heldig at få din chef til at betale for oplevelserne. Hvis det lyder interessant, kan du læse mere på CoastZones hjemmeside, eller google lidt mere information om teambuilding-konceptet mere generelt.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *